Danmarks Farligste Plade
Tilmeld
"Jeg er bøsse/og det er jeg glad for!" sang Bent Jacobsen på LP’en ”Bøsse”, der udkom i 1975. Det var et fuldstændig uhørt og modigt udsagn i en tid, hvor homoseksualitet stadig stod på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser, og trods sublime anmeldelser, turde ingen købe pladen. Tænk, hvis ekspedienten i Fona troede, man var bøsse! I dag er pladen for længst blevet kult og samlerobjekt.
I 2025 kan den legendariske LP og manden bag fejre 50 års jubilæum. Hør historien om pladsens tilblivelse, om livet som homoseksuel 1970'ernes København, om Danseforbuddet, politiets Onanipatrulje, Den Grimme Lov, Bøssernes Besfrielsesfront og Bøssehuset. Om politisk teater og aktivisme i 70'erne og 80'erne, om AIDS, der forandrede alt, og om livet som homo i Danmark gennem de sidste 50 år.
Bent Jacobsen fortæller med humor og indsigt, og foredraget er formet som en samtale med forfatter og journalist Cathrine Errboe. Undervejs vil Bent Jacobsen læse op, svare på spørgsmål og ikke mindst afspille de vigtigste numre fra pladen, der rystede lille Danmark, og endelig får publikum hans bud på, hvilke udfordringer han mener, at LGBTQ+ personer står overfor i dag.
Alle er velkomne.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25001
- Første møde:
- 29.04.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Debat arrangement
- DKK 75,00